Der er noget næsten tragikomisk over, hvordan Allan De Place Paulsen forsøger at klynge sig til fortællingen om, at han skulle være ene ophavsmand til Facebook-gruppen Kend Din Grundlov – og at jeg blot er en teknisk fodnote, der “brugte to minutter” på at oprette gruppen for ham. Helt ærligt, Allan: det er svært at tage alvorligt.
Men lad os nu alligevel tage det alvorligt. For Allans opslag – delt på gruppens egen side – indeholder ikke kun upræcise personlige angreb, men også psykologiske og retoriske mekanismer, som er klassiske, når en person føler sig truet på status og identitet.
🔍 Hvad siger Allan egentlig?
I sit opslag påstår Allan:
- At jeg intet har gjort for gruppen Kend Din Grundlov, udover at oprette den.
- At jeg ikke har læst Grundloven og skulle mene, den kun gælder ved en mandlig konge.
- At jeg – i samarbejde med Kent Ivan Nielsen – skulle have “beskyldt [ham] for at være seksuelt misbrugt af [sine] forældre”.
- At det hele skyldes, at Kent og jeg i samarbejde forsøger at miskreditere ham. En påstand der er ret langt ude – særligt når man tænker på, at jeg åbent har kritiseret Kent ad flere omgange. Et samarbejde mellem os ville være temmelig usandsynligt.
Og selvfølgelig slutter det hele med den klassiske: Frimurerne er pressede og for længst afsløret.
🧠 Når egoet bliver martyr
Man behøver ikke være psykolog for at se, hvad der foregår her. Allan konstruerer en fortælling, hvor han er centrum for en stor åndelig kamp: Han er den forfulgte, den sande oplyser, mens vi andre – kritikere og tidligere samarbejdspartnere – bliver reduceret til “kujoner”, “misbrugere af sandheden” og selvfølgelig: agenter for mørke kræfter.
Det er klassisk martyr-kompleks. Når ens position og indflydelse svinder ind – og det gør den uundgåeligt, når folk begynder at tænke kritisk – så bliver det nødvendigt at finde ydre fjender, som man kan projicere årsagen over på. Det er nemmere at tro, at “Frimurerne er presset”, end at erkende, at folk måske bare er blevet trætte af den retorik og verdensopfattelse, man har hængt fast i siden COVID-pandemien.
📂 Lad os lige faktatjekke
1. “Jeg har kendt Thomas i et par år”
Nej. en som både Allan og jeg har kendt/kender, påpeger i en kommentar: Allan mødte jeg hjemme hos din far for 16-17 år siden.
Det er altså ikke “et par år”, men over et årti.
Og hvis det kun havde været et par år – hvordan kunne vi så have stået sammen den 11. juni 2016 i Viborg og delt flyers for Fredsgartnerne? Jeg har dokumenteret det her: Konspirationsteorier og erfaring.
Se opslaget her på ovenstående billede
2. “Thomas har aldrig læst Grundloven” og tror den kun gælder med en konge
Det er næsten sandt… Altså, jeg har læst Grundloven – og ja, jeg har joket med, at den jo formelt set kun gælder, når vi har en mandlig konge, for det står jo sådan: “Kongen gør dit”, “Kongen gør dat” – og hvis man skal læse Grundloven ord for ord og bogstav for bogstav, som Allan insisterer på, så er det jo lidt akavet, at vi har en dronning.
Men det var en joke. En sarkastisk kommentar på det her juridiske bibel-liberalistiske syn, hvor man ignorerer konteksten og 170 års praksis, og i stedet læser Grundloven som om den var skrevet af Gud og fundet på stentavler på Himmelbjerget.
Så nej, jeg har ikke seriøst ment, at Grundloven kun gælder med en mandlig konge – jeg har gjort grin med den måde, Allan og co. prøver at læse den på. Hvis jeg virkelig mente det, burde jeg jo i øvrigt kræve, at hele Folketinget opløses, fordi “Kongen” ikke selv udpeger nogen længere – men det ville kræve, at man aldrig har åbnet en retsbog eller bare talt med én jurist. Nogensinde.
3. Påstanden om, at jeg har beskyldt Allan for at være seksuelt misbrugt af sine forældre
Det er jeg nødt til at tage klart afstand fra. Jeg aner ikke, hvad Kent Ivan Nielsen måtte have sagt til Allan, men jeg har aldrig fremsat sådan en beskyldning – hverken offentligt eller privat.
🤔 Kognitiv dissonans og kontroltab
Allans opslag er et skoleeksempel på, hvad der sker, når man mister narrativet: Han forsøger at genvinde kontrollen ved at tegne fjendebilleder og fremsætte udokumenterede påstande. Han føler sig presset, ikke mindst fordi folk som jeg – tidligere allierede – ikke længere køber ind på hans verdensbillede. Det skaber kognitiv dissonans, og den prøver han at dæmpe med anklager og konstruerede fortællinger om forræderi.
🧱️ Jeg ønsker ikke konflikt – men jeg står fast
Jeg har intet behov for at “tage æren” for Kend Din Grundlov. Gruppen var en fælles begyndelse, som senere blev mit springbræt ud af konspirationsmiljøet. Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg står ved det, jeg troede på dengang – og jeg står endnu mere ved, at jeg i dag er blevet klogere.
Det handler ikke om at pege fingre, men om at sige: “Der er en vej ud.”
Men vejen ud starter med, at man tør erkende, hvor meget man har misforstået. Og det kræver mere end to minutters Facebook-opslag.
